Vikingernes styrkeprøver

Når du gør som en viking - er du en viking!

 

 

Rejs tilbage til vikingetiden i sommerferien!

Tag familien med tusind år tilbage i tiden, når Moesgaard Vikingedage forvandler landskabet ved Moesgaard Strand til en levende vikingeverden fyldt med styrkeprøver, shows, håndværk, dyr og eventyrlige oplevelser for både børn og voksne.

Her er der brug for både mod, styrke, snilde og samarbejde — og hele familien kan være med.

Når du gør som en viking, er du en viking.

Smeden på Moesgaard Vikingedage.

En sommeroplevelse for hele familien

Gå gennem skoven og træd ind i en anden tid.

Forude venter vikingerne, lejrbålene og styrkeprøverne. Her kan I opleve vikingernes verden med hele kroppen og alle sanser — sammen.

Prøv kræfter med aktiviteter, oplev dramatiske shows, kom tæt på dyr og håndværk, og gå på opdagelse i en verden, hvor alle er gode til noget.

I Vikingernes Styrkeprøver er der brug for både mod, styrke, snilde og samarbejde. Her handler det ikke om at være bedst — men om at gøre det bedste, man kan.

Det handler om at opleve noget sammen.

 

De 5 styrker

⚡ Gudernes styrke

Træd ind i ritualernes og fortællingernes verden ved offerlunden og oplev vikingernes guder, myter og mystik.

🧠 Visdommens styrke

Lyt til fortællinger, løs opgaver, læs runer og brug hovedet som vikingerne gjorde.

🔨 Håndværkernes styrke

Kom tæt på smede, håndværkere og gamle teknikker — og prøv selv kræfter med håndværket.

🏹 Jægernes styrke

Test præcision og koncentration med bueskydning, vær med til at flå en hjort, fiske og andre vikingeaktiviteter.

⚔️ Krigernes styrke

Mød krigerne, oplev dramatiske optrin og prøv bersærkerbanen.

 

Oplev også

  • Dramatiske vikingeoptrin og levende fortællinger

  • Vikingeskibe, heste og rovfugle helt tæt på

  • Bueskydning, styrkeprøver og aktiviteter for børn

  • Musik, gøgl og fortællinger rundt på pladsen

  • Mad over bål og smage fra vikingetiden

  • Et levende vikingemarked med håndværkere, dyr og handlende

Alt sammen foregår under åben himmel — i naturen og langt fra hverdagen.

 

Dagens highlights

I kan blandt andet opleve:
  • Våbenshow

  • Hesteshows

  • Falkonershow

  • Musik og fortællinger

  • Aktiviteter og styrkeprøver for hele familien

→ Se dagens program her

Praktiske oplysninger

Dato
23. – 26. juli 2026

Tidspunkt
Hver dag kl. 10 – 17

Sted
Vikingepladsen ved Moesgaard Strand

Billetter
190 kr. for voksne
50 kr. for børn (3–17 år)
Gratis for børn under 3 år

Klub Moesgaard
Medlemmer får 50 kr. rabat på voksenbilletter. Log ind for at aktivere din rabat.

Udvid jeres oplevelse på Moesgaard

Vis jeres billet fra Vikingedage i billetsalget på Moesgaard og få:

  • 50 % på entré

  • eller 25 % på årskort

Tilbuddet gælder fra 23. juli til og med 31. august 2026.

→ Køb din billet her

 

 

Vikingedage er udviklet med støtte fra